Gaden uden nåde - Byvandring i Holmbladsgadekvarteret

03 nov

Dato

tir. 03. nov. kl. 17.00 til kl. 21.00
220kr
Tilmelding via mail til mail@oeensspisested.dk
En fortælling om et kvarters og menneskers brutale og nådesløse tilværelse igennem 200 år.

Kom og oplev en tirsdag aften med byvandring, to-retters middag og røverhistorier, når vi inviterer til "Gaden Uden Nåde - en fortælling om et kvarters og menneskers brutale og nådesløse tilværelse igennem 200 år."

Byvandringen

Gaden Uden Nåde er en byvandring i Holmbladsgadekvarteret, hvor vi vil bevæge os rundt i tid og sted og høre fortællinger om de mange brutale og nådesløse gerninger, der har været en nærmest integreret del af kvarterets sjæl siden starten af 1800-tallet.
Senest fortalt ved Morten Papes nyeste roman Guds bedste børn samt DR´s dokumentar historie om Holmbladsgade som Danmarks drabeligste rute. Holmbladsgade og kvarteret omkring har da også en lang og både blodig og barsk historie, så de ovennævnte historier er en naturlig forlængelse af kvarterets historie. Kvarteret har i den grad været med til at skabe Ama´rs identitet, i hvert fald den københavnske del, med udtryk som Lorteøen Ama´r og Ama´r Halshug!
Derfor er det heller ikke helt ved siden af, da Ekstra Bladets for en hel del år siden omtalte Holmbladsgade som Gaden Uden Nåde.
Vores lokalpatriot Bjarne Fey er guide på turen.
Turen slutter af i Prismen med en to-retters menu hos Øens Spisested kl. 19.00, hvor Yngve også fortæller om Amagers historie ud fra de dekorerede spiseborde af kunstner Rama King Nash.
Vi følger selvfølgelig alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer i forhold til Covid-19.

Mødested

Vi mødes ved Vor Frelser Kirkegård ved Amagerbrogade kl. 17.00.

Pris og billetter

220 inkl. middag på Øens Spisested.

Send en mail til mail@oeensspisested.dk med dit navn og antal gæster (vi har 30 pladser).